Enhver opdrætter kender situationen: telefonen ringer, og nogen er interesseret i en killing. Man snakker frem og tilbage, og så når man til emnet pris. Den potentielle køber gisper hørbart i røret. “Det var noget mere, end jeg troede”, “Hvad så, hvis jeg ikke skal bruge stamtavlen?” eller “Jeg kan få én meget billigere i Jylland” er nogle af de mest almindelige svar. Nogle købere bliver direkte uforskammende, andre vil gerne høre nærmere og vende tilbage, når de har tænkt over tingene.
Alternative løsninger
Hvis du gerne vil have en racekat, men synes, at en killing er for dyr, så overvej, om du kunne finde en voksen kastrat til salg i stedet. Der er tit opdrættere, som søger nye hjem til pensionerede avls- og udstillingskatte på ca. 1-5 år, og som regel er prisen symbolsk. Når du vælger en voksen, kan du også se, hvad du får, både i størrelse og temperament.
Hvis du ikke vil have en voksen kat, anbefaler vi, at du finder en huskattekilling hos et internat eller en privat plejestation. Der findes mange mennesker og organisationer, som gør et stort og uegennyttigt arbejde for at hjælpe landets overskudskatte, og sådan en killing er i reglen dyrlægekontrolleret, vaccineret og kastreret og kan fås til en symbolsk pris.
Hvad du end gør, så køb aldrig en såkaldt “ægte Maine Coon uden stamtavle”! Uregistrerede “opdrættere” er sjældent særlig godt rustet til at avle katte, og mange af dem er kun ude på at tjene penge på en killings udseende. Som oftest er killingerne ikke vaccineret, ikke dyrlægetilset, ikke ID-mærkede og ikke neutraliserede, men har blot eventuelt fået en ormekur. Forældrene er så godt som aldrig testet for arvelige og/eller smitsomme sygdomme, og bedsteforældrene er kun sjældent kendt. Uden papirer er du ilde stedt som køber, og en “ægte Maine Coon uden stamtavle” kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse, både for din pengepung og for dit hjerte.
Hvad bruger opdrætteren egentlig pengene til?
Katteopdræt er en dyr hobby. Jeg kender fx ingen, som faktisk tjener penge på at sælge killinger. Tværtimod bruger de fleste registrerede opdrættere mange, mange flere penge på deres katte, end man nogensinde kan forvente at tjene ved salg af killinger. Her hos os tager vi 7000 kroner for en killing med “fuld pakke”, dvs. killingen er ved overdragelsen fuldt vaccineret, den er ID-mærket med chip (eller evt. tatovering), den er kønsneutraliseret og den er registreret i TICA. 7000 kroner lyder måske som meget – men tænk på, at du forhåbentlig skal have glæde af katten i 12-15 år, så anskaffelsesudgiften er såmænd det mindste. Din opdrætter bruger bl.a. sine penge på følgende:
- Først og fremmest skal man selv have avlskatte. En avlskat fra en ordentlig opdrætter koster fra omkring 15000 kroner og opefter, og når man – som vi – vælger at hente de fleste af sine avlskatte hjem fra udlandet, er det ikke ualmindeligt, at en avlskat kan koste os op til 25-30.000 kroner.
- Kattene skal have helt basal pleje med mad og grus. Det koster ca. 6-10 kroner pr kat pr dag, så i et katteri som vores er den månedlige udgift til foder og grus til at få øje på.
- Udstyr til kattene – transportkasser, kradsetræer, madskåle, kattebakker, shampoo, kamme, burgardiner, medicin og meget andet. Det koster, og det holder ikke evigt.
- Dyrlægeregninger! Vores katte skal allesammen jævnligt dyrlægetilses og vaccineres. De bliver DNA-testet for arvelige sygdomme og for genetisk diversitet. En gang i mellem er der nogen, som bliver syge eller kommer til skade og kræver dyr behandling, og vores avlskatte skal allesammen hjertescannes flere gange i løbet af deres liv. Din killing er inden overdragelsen vaccineret, neutraliseret og ID-chippet, så allerede dér har dyrlægen snuppet omkring 3000 kroner af den salgspris, du betaler til os.
- Udstillinger. Som køber af en kælekat er du måske ligeglad med, om kattens familie er blevet udstillet. Men i virkeligheden er udstillinger en del af grundlaget for enhver seriøs opdrætter, og kun ved, at nogle af kattene bliver udstillet, kan det lade sig gøre at bevare en races ønskede træk, generation efter generation. Uden udstillinger bliver man alt for nemt “hjemmeblind” og får ikke avlet efter de ønskede, racetypiske træk. Det koster hurtigt 5-6000 kroner at tage på en enkelt udstilling i udlandet, til transport, hotel, udstillingsgebyr og forplejning – eller mere, hvis vi skal med fly.
- Hankattegebyr. Selv når man har egen hankat, kan det ofte være en god idé alligevel at “leje” en anden opdrætters hankat til et kuld. Det kan være for at få nye gener ind, for at fremelske bestemte træk eller for at rette op på en bestemt mangel hos ens egen kat. Men det er jo ikke gratis at bruge andres hanner. En pris på omkring 7000 for en parring er ikke ualmindeligt, og hvis man så også skal betale eventuelle rejseomkostninger for sig selv og sin hunkat, så kan en parring løbe helt op i 15.000 kroner. Ja, så meget har vi betalt en gang, og ja, det var det hele værd.
Alt i alt bruger de fleste opdrættere mange, mange penge på deres hobby. Da vores opdræt var helt nyt, satte jeg mig ned og regnede på, hvad vi egentlig havde brugt indtil da, på anskaffelse, udstyr, dyrlægeregninger, kontingenter, udstillingsrejser og mad og grus. Det er over 20 år siden, og jeg laver ikke den slags regnestykker mere. Jeg ved godt, at vi kunne have fået indtil flere luksusbiler for de penge, vi har brugt på kattene. Men biler ruster, og så er de bare ikke lige så hyggelige at have liggende i sofaen, når man ser tv…